990-6392D-004

Tag vedligeholdelsesbypasspanelet ud af drift, eller flyt det til en anden placering

  1. Luk UPS'en helt ned – følg instruktionerne i UPS'ens betjeningsvejledning.
  2. Lås/markér alle afbrydere på afbrydertavlen i positionen OFF (åben).
  3. Lås/markér alle batteriafbrydere på afbrydertavlen/i batteriløsningen i positionen OFF (åben).
  4. Kontrollér, at alle afbrydere før indgangen på UPS'en står i positionen OFF (åben).
    FARE
    Fare for elektrisk stød, eksplosion eller lysbuer
    Kontrollér, at alle afbrydere før indgangen på UPS'en står i positionen OFF (åben).
    Personer vil komme i livsfare eller alvorligt til skade, hvis disse instrukser ikke overholdes.
  5. Åbn fordøren i vedligeholdelsesbypasspanelet.
  6. Lås/markér UIB/SSIB, MBB, og UOB i vedligeholdelsesbypasspanelet til OFF (åben).
  7. Fjern skruerne, og åbn den indre dør i vedligeholdelsesbypasspanelet.
  8. Mål og bekræft FRAVÆR af spænding på hver indgang/bypass-busbar, UPS-indgangs-/UPS-bypass-busbar, UPS-udgangs-busbar og last-busbar, før du fortsætter.
    FARE
    FARE FOR ELEKTRISK STØD, EKSPLOSION ELLER LYSBUER
    Mål og bekræft FRAVÆR af spænding på hver indgang/bypass-busbar, UPS-indgangs-/UPS-bypass-busbar, UPS-udgangs-busbar og last-busbar, før du fortsætter.
    Personer vil komme i livsfare eller alvorligt til skade, hvis disse instrukser ikke overholdes.

    3:1-systemer

    3:3-systemer

  9. Frakobl, og fjern alle strømkabler fra vedligeholdelsesbypasspanelet. Se yderligere oplysninger under Tilslut strømkablerne til 3:1-systemer eller Tilslut strømkablerne til 3:3-systemer.
  10. Frakobl, og fjern alle signalkabler fra vedligeholdelsesbypasspanelet. Se yderligere oplysninger under Tilslut signalkablerne til Easy UPS 3S eller Tilslut signalkablerne til Easy UPS 3M eller Tilslut signalkablerne til Easy UPS 3L eller Tilslut signalkablerne til Easy UPS 3-Phase Modular eller Tilslut signalkablerne til Easy UPS 3M Advanced.
  11. Fjern de fire M10-skruer fra væggen, og afmonter vedligeholdelsesbypasspanelet fra væggen.
    FORSIGTIG
    Tung last
    Vedligeholdelsesbypasspanelet er tungt (75 kg). Brug passende hjælpemidler, når vedligeholdelsesbypasspanelet skal løftes.
    Personer kan komme til skade, eller udstyr kan blive beskadiget, hvis disse instrukser ikke overholdes.
  12. Luk den indre dør, og fastgør den med skruerne.
  13. Luk, og lås fordøren i vedligeholdelsesbypasspanelet.
  14. Transport:
    ADVARSEL
    FARE FOR AT VÆLTE UDSTYRET
    Sørg for følgende, når vedligeholdelsesbypasspanelet skal transporteres:
    • det personale, der udfører transporten, har de nødvendige færdigheder og har modtaget tilstrækkelig træning,
    • der bruges passende værktøj til at løfte og transportere produktet sikkert,
    • produktet beskyttes mod skader ved at bruge passende beskyttelse (såsom indpakning eller emballage).
    Personer kan komme i livsfare eller alvorligt til skade, eller udstyr kan blive beskadiget, hvis disse instrukser ikke overholdes.

    Krav til transport:

    • Fastgør vedligeholdelsesbypasspanelet vandret midt på en palle med følgende minimumsmål: 840 mm x 1220 mm. Pallen skal være stærk nok til at kunne bære vægten af vedligeholdelsesbypasspanelet (75 kg).

    • Fastgør vedligeholdelsesbypasspanelet på pallen med passende fastgørelsesmidler, der kan modstå vibrationer og stød under læsning, transport og aflæsning.

    • Den originale fragtpalle kan genbruges i kombination med de originale transportbeslag, hvis de er i ubeskadiget stand.

    ADVARSEL
    Uventet udstyrsreaktion
    Løft ikke vedligeholdelsesbypasspanelet med en palleløfter/gaffeltruck direkte på rammen, da det kan bøje eller beskadige vedligeholdelsesbypasspanelet.
    Personer kan komme i livsfare eller alvorligt til skade, eller udstyr kan blive beskadiget, hvis disse instrukser ikke overholdes.
  15. Gør et af følgende:
    • Tag vedligeholdelsesbypasspanelet ud af drift ELLER
    • Flyt vedligeholdelsesbypasspanelet til en anden placering, og installer det der.
  16. Følgende gælder kun, hvis vedligeholdelsesbypasspanelet skal installeres på en ny placering: Følg installationsvejledningen når vedligeholdelsesbypasspanelet installeres på den nye placering. Se Installationsprocedure for en oversigt over installationen. En ny installation og opstart må kun udføres af kvalificeret personale.
QR Code is a registered trademark of DENSO WAVE INCORPORATED in Japan and other countries.

Var dette nyttigt?