990-5910D-004

UPS-tilstande

Normal drift

I normal drift forsynes lasten med konditioneret strøm fra UPS'en.

Batteridrift

Hvis hovedforsyningen afbrydes, skifter UPS-systemet til batteridrift og forsyner lasten med konditioneret strøm fra jævnstrømskilden.

Anmodet statisk bypassdrift

UPS-systemet kan overføres til anmodet statisk bypassdrift med en kommando via displayet. Når systemet er i anmodet statisk bypassdrift, forsynes lasten fra bypasskilden. Hvis der registreres en fejl, skifter UPS'en til normal drift eller tvungen statisk bypassdrift. Hvis hovedforsyningen afbrydes under anmodet statisk bypassdrift, skifter UPS'en til batteridrift.

Tvungen statisk bypassdrift

UPS'en er i tvungen statisk bypassdrift som følge af en kommando fra UPS'en, eller fordi brugeren har trykket på knappen OFF for vekselretteren på UPS'en. Under tvungen statisk bypassdrift forsynes lasten fra bypasskilden.

BEMÆRK: Batterierne kan ikke anvendes som alternativ strømkilde, når UPS'en er i tvungen statisk bypassdrift.

Intern vedligeholdelsesbypassdrift via intern vedligeholdelsesafbryder (IMB)

Når den interne vedligeholdelsesafbryder (IMB) er lukket, skifter UPS'en til intern vedligeholdelsesbypassdrift. Lasten forsynes med ukonditioneret strøm fra bypasskilden. Service og udskiftning kan udføres på power-moduler, det statiske bypass-switchmodul og på controllerboksen under intern vedligeholdelsesbypassdrift via den interne vedligeholdelsesafbryder (IMB). Den interne vedligeholdelsesafbryder (IMB) kan kun anvendes i enkeltsystemer og i forenklede 1+1 parallelsystemer uden en ekstern vedligeholdelsesbypassafbryder.

BEMÆRK: Batterierne kan ikke anvendes som alternativ strømkilde, så længe UPS'en er i intern vedligeholdelsesbypassdrift.

Ekstern vedligeholdelsesbypassdrift via vedligeholdelsesbypassafbryderen (MBB).

Når vedligeholdelsesbypassafbryderen (MBB) er lukket i det eksterne vedligeholdelsesbypasspanel/-kabinet eller tredjepartsafbydertavle, skifter UPS'en til ekstern vedligeholdelsesbypassdrift. Lasten forsynes med ukonditioneret strøm fra bypasskilden. Service og udskiftning kan udføres på hele UPS'en under ekstern vedligeholdelsesbypassdrift via vedligeholdelsesbypassafbryderen (MBB).

BEMÆRK: Batterierne kan ikke anvendes som alternativ strømkilde, så længe UPS'en er i ekstern vedligeholdelsesbypassdrift.

Statisk bypass-standbydrift

Statisk bypass-standby kan kun aktiveres for en enkelt UPS i et parallelsystem. UPS'en går i statisk bypass-standbydrift, hvis UPS'en forhindres i at gå i tvungen statisk bypassdrift, og de andre UPS'er i parallelsystemet kan forsyne lasten. I statisk bypass-standby er udgangen på den pågældende UPS slået FRA. UPS'en overfører automatisk til den foretrukne driftstilstand, så snart det er muligt.

BEMÆRK: Hvis de øvrige UPS'er ikke kan forsyne lasten, overføres parallelsystemet til tvungen statisk bypassdrift. UPS'en, som var i statisk bypass-standbydrift, vil derefter overføres til tvungen statisk bypassdrift.

Batteritest

UPS'en er i batteritesttilstand, når UPS'en udfører en batteriselvtest eller en batterikalibrering.

BEMÆRK: Batteritesten vil blive afbrudt, hvis forbindelsen til hovedforsyningen afbrydes, eller en kritisk alarm er aktiv, og UPS'en vender tilbage til normal drift, så snart forbindelsen til hovedforsyningen genetableres.

ECO-tilstand

Med ECO-tilstand kan UPS'en konfigureres til at bruge anmodet statisk bypass, hvor lasten forsynes via bypass, som den foretrukne driftstilstand under foruddefinerede forhold. Hvis der registreres en fejl (bypass-spænding uden for tilladt afvigelse, udgangsspænding uden for tilladt afvigelse osv.), skifter UPS'en til normal drift eller tvungen statisk bypassdrift. Den primære fordel ved ECO-tilstand er, at strømforbruget reduceres. Hvis hovedforsyningen afbrydes, skifter UPS'en til batteridrift, så forsyningen af lasten ikke afbrydes. Batterierne oplades, når UPS'en er i ECO-tilstand.

BEMÆRK: Når indstillingerne for ECO-tilstand ændres på én af UPS'erne i parallelsystemet, deles indstillingerne til alle UPS'er i parallelsystemet.

ECOnversion-tilstand

Med ECOnversion kan UPS'en forsyne den aktive del af lasten via statisk bypass. Vekselretteren holdes kørende parallelt med bypasskilden og forsyner den reaktive del af lasten. UPS'ens indgangseffektfaktor fastholdes tæt på 1, uafhængigt af lasteffektfaktoren, eftersom den reaktive del af lasten reduceres væsentligt i UPS'ens indgangsstrøm. Hvis forbindelsen til hovedforsyningen afbrydes, vil vekselretteren straks fastholde udgangsspændingen, så afbrydelser og udfald under skift fra ECOnversion-tilstand stort set elimineres. Batterierne oplades, når UPS'en er i ECOnversion-tilstand.

BEMÆRK: Når indstillingerne for ECOnversion ændres på én af UPS'erne i parallelsystemet, deles indstillingerne til alle UPS'er i parallelsystemet.

FRA-tilstand

UPS'en forsyner ikke lasten med strøm. Batterierne oplades, og displayet er tændt.
QR code for this page

Was this helpful?