990-55222B-004

Konfigurer UPS-indgangen

BEMÆRK: Denne konfiguration er obligatorisk af hensyn til korrekt UPS-drift.
  1. Tryk på Konfiguration > UPS.
    1. Indstil Konfigurer forsyningskilder til Én forsyningskilde eller To forsyningskilder.
    2. Vælg Auto-start af vekselretter, hvis du vil aktivere denne funktion. Når Auto-start af vekselretter er aktiveret, starter vekselretteren automatisk, når indgangsspændingen vender tilbage efter nedlukning pga. afladt batteri.
      BEMÆRK: Auto-start af vekselretter er ikke tilladt i et parallelsystem.
      FARE
      Fare for elektrisk stød, eksplosion eller lysbuer
      Udfør altid korrekt aflåsning og/eller afmærkning, før du begynder at arbejde på UPS'en. En UPS med autostart aktiveret genstarter automatisk, når hovedforsyningen vender tilbage.
      Personer vil komme i livsfare eller alvorligt til skade, hvis disse instrukser ikke overholdes.
    3. Indstil Transformer til stede til Ingen transformer til stede, Indgangstransformer, Udgangstransformer eller Indgangs- og udgangstransformere.
    4. Indstil Strømmodulredundans til N+0 eller N+1*
    5. Tryk på OK for at gemme indstillingerne, og tryk derefter på pilesymbolet for at gå til næste side.
  2. På næste side kan du se følgende indstillinger:
    1. Se, om Aktivér tilpasset indgangsstrømsbegrænsninger deaktiveret eller aktiveret. Når Aktivér tilpasset indgangsstrømsbegrænsning er blevet aktiveret, vil indgangsstrømmen blive begrænset til de indstillede maksimale værdier, mens UPS'en er i vekselretterdrift. Denne funktion kan kun aktiveres og konfigureres af Schneider Electrics service.
    2. Se indstillingen for Maksimal indgangsstrømsbegrænsning i vekselretterdrift (A).
    3. Se indstillingen for Maks. grænse f. indgangsstrøm i vekselretterdrift, mens generatoren er tændt (A).
    4. Tryk på OK for at gemme indstillingerne.
QR Code is a registered trademark of DENSO WAVE INCORPORATED in Japan and other countries.

Var dette nyttigt?